Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/cache.php on line 36 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/query.php on line 21 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/theme.php on line 507 rskribent.dk | √ėje for ord

Upubliceret - tænkt bragt i Politiken eller Jyllands-Posten

Myten om sprogets forfald

Hvem bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert dansk?

Sprogets selvudråbte vogtere

Du kender ham godt: Den bevidste og sikre sprogbruger. Han holder sig til den officielle danske retskrivning og kunne aldrig finde p√• at tale om sin tur til Vesterhavet i sommers, om fodboldskampen i s√łndags eller om huset, der blev sprunget i luften. Han raser over sprogsjusk og k√¶mper ind√¶dt mod det blomstrende sproglige ukrudt, der breder sig overalt med vildtvoksende vrangstavninger og fandens fejlformuleringer. Og han er ikke alene. Bev√¶bnet med pen og bl√¶k k√¶mper de ‚Äď den h√•rde kerne af sprogets selvudr√•bte vogtere ‚Äď for at f√• luget ud i den danske sproghave. Og de undres. Over forfaldet. Over inkonsekvensen. Over majon√¶se, bolsjevikker og fisk, der skal ryges‚Ķ

Men er det danske sprog i forfald? Bliver det forkerte virkelig rigtigt, hvis bare tilstr√¶kkeligt mange laver den samme fejl tilstr√¶kkeligt mange gange? Og hvorfor v√¶kker fejl og sprog(mis)brug s√• st√¶rke f√łlelser?

Folket bestemmer

Da 1986-udgaven af den officielle danske Retskrivningsordbog udkom, konstaterede mange mennesker fort√łrnet, at man nu kunne stave, som man havde lyst til. Der var blevet indf√łrt nye former af ord og udtryk, og Retskrivningsordbogen proklamerede valgfrihed mellem en lang r√¶kke stavem√•der ‚Äď fx ‚Äúmajon√¶se‚ÄĚ og den oprindelige ‚Äúmayonnaise‚ÄĚ. Valgfriheden gav god n√¶ring til myten om, at det g√•r tilbage for det danske sprog, og ‚Äúmajon√¶se-krigen‚ÄĚ rasede. Dansk Sprogn√¶vn var i skudlinjen og blev beskyldt for at godkende fejl og d√•rlige talem√•der, bare disse optr√•dte ofte nok. If√łlge Sprogn√¶vnet sk√łd kritikerne over m√•let. Og g√łr det i √łvrigt stadig. For den rituelle kritik gentager sig hver gang en ny gr√łn Retskrivningsordbog ser dagens lys.

Erik Hansen er professor i dansk og tidligere formand for Dansk Sprogn√¶vn. Konfronteret med fornemmelsen af sprogets forfald, siger han: ‚ÄúDet er rigtigt, at sprogfejl kan g√• hen og blive korrekt og godt sprog. Det er faktisk noget, der sker hele tiden‚ÄĚ. Men Erik Hansen forts√¶tter: ‚ÄúEn fejl er bare en afvigelse fra den sproglige norm, noget der falder udenfor. Andet ligger der ikke i begrebet ‚Äúfejl‚ÄĚ. En fejl beh√łver derfor ikke v√¶re noget d√•rligt, fx ved at v√¶re uklart eller usystematisk sprog. Fejl kan lige s√• godt v√¶re klart og systematisk sprog‚ÄĚ. Sprogn√¶vnets tidligere formand illustrerer med et eksempel fra udgivelsen af den f√łrste retskrivningsordbog i 1872. Engang skulle man skrive Kj√¶rlighed og gjerne, men j‚Äôet var i tidens l√łb blevet stumt i udtale, og folk begyndte at glemme det, n√•r de skrev. Derfor indf√łrte man K√¶rlighed og gerne som de eneste korrekte former.

‚ÄúHvad der st√•r i ordb√łger og grammatikker, er intet andet end optegnelser af, hvordan det danske folk bruger det danske sprog. Det er folket, der skal bestemme, hvad der skal st√• i ordb√łger og grammatikker ‚Äď ikke grammatikker og ordb√łger, der skal bestemme, hvordan folket skal skrive og tale‚ÄĚ, siger Erik Hansen. Men hvad skal vi s√• bruge alle vores ordb√łger og grammatikker til? For ikke at tale om Sprogn√¶vnet? Det er fordi, ‚Äúdet danske folk‚ÄĚ er en broget skare af unge og gamle, lavt- og h√łjtuddannede, dialekttalende og mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk. Og det er naturligvis langt fra alle de ord og ordformer, det danske folk faktisk bruger, der kan medregnes i den officielle danske retskrivning. Hvilke der slipper gennem n√•le√łjet, afsl√łres ved et n√¶rmere kig p√• Sprogn√¶vnets arbejdsproces.

Ordkartoteket

Grundstammen i Dansk Sprogn√¶vns arbejde er ‚ÄúOrdkartoteket‚ÄĚ. Det er en slags levende ordbog, der afspejler det danske sprogs udvikling siden 1950′erne. I ordkartoteket noterer Sprogn√¶vnets medarbejdere alle de nye ord og udtryk, de finder i aviser, b√łger, tv, radio osv. Ordkartoteket afsl√łrer p√• den m√•de, hvilke ord der faktisk bliver brugt i dansk. Alle de iagttagede nye ord bliver skrevet p√• et kort. Sprogn√¶vnet censurerer ikke, men noterer blot, hvor, hvorn√•r, af hvem og hvordan de nye ord og udtryk bruges. Der er omkring 900.000 kort i kartoteket, der vokser med ca. 10.000 kort om √•ret. Ordkartoteket bliver brugt, n√•r Sprogn√¶vnet skal fastl√¶gge den danske retskrivning og lave den officielle danske Retskrivningsordbog. Ved hj√¶lp af kartoteket kan ordbogen og dermed retskrivningen g√łres tidssvarende. N√•r et nyt ord eller et nyt udtryk fra Ordkartoteket bliver optaget i Retskrivningsordbogen, ligger der imidlertid lange og mange overvejelser bag. Der er nemlig to hovedprincipper, som Dansk Sprogn√¶vn skal tage hensyn til ved sprognormeringen: Sprogn√¶vnet arbejder ud fra et traditionsprincip og et sprogbrugsprincip.

Traditionsprincippet

Traditionsprincippet dikterer, at ord og ordformer i dansk skal skrives efter overensstemmelse med den praksis, der har v√¶ret g√¶ldende siden den f√łrste bekendtg√łrelse om dansk retskrivning udkom i 1872. Sproget er en del af vores kulturarv, og n√•r vi kan l√¶se eksempelvis Holbergs og H.C. Andersens originaludgaver uden de store forst√•elsesvanskeligheder i dag, skyldes det netop, at Sprogn√¶vnet v√¶rner om denne arv. Hvis de foretog for drastiske √¶ndringer, ville ovenn√¶vnte litteratur fra 1700- og 1800-tallet v√¶re det rene volapyk nu.

Sprogbrugsprincippet

At sprogn√¶vnet samtidig skal normere efter sprogbrugsprincippet betyder, at ord og ordformer i dansk skal skrives efter overensstemmelse med den praksis, der bliver fulgt af ‚Äúgode og sikre sprogbrugere‚ÄĚ. De gode og sikre sprogbrugere er den del af det danske folk, der reelt bestemmer, hvilke nydannelser der bliver en del af sprognormen: ‚ÄúDet forholder sig simpelthen s√•dan, at de ord, former og udtryk, som de dannede og socialt toneangivne bruger ‚Äď ogs√• nyudviklingerne ‚Äď regnes for korrekte eller rigtige‚ÄĚ, forklarer Erik Hansen. B√łrn og analfabeter f√•r dermed ingen indflydelse p√• den danske retskrivning, selvom de laver de samme (ofte logiske og konsekvente) afvigelser fra normen uendeligt mange gange.

Kontinuitet og fornyelse

Efter traditionsprincippet ligger stavem√•derne af det eksisterende ordforr√•d alts√• principielt fast, men kan justeres som f√łlge af sprogbrugsprincippet. Sproget har p√• den m√•de b√•de en funktion som b√¶rer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og forhold. Dansk Sprogn√¶vn har bemyndigelse til at lave √¶ndringer i retskrivningen af det, man kan kalde ‚Äúikke-principiel-karakter‚ÄĚ. Det betyder, at N√¶vnet kan lave mindre og ikke gennemgribende √¶ndringer. Som n√•r Kj√¶rligheden bliver til K√¶rligheden, eller b√łjningsformen ‚Äúgabede‚ÄĚ accepteres p√• lige fod med det oprindelige ‚Äúgabte‚ÄĚ. Disse fornyelser er helt i trit med principperne: √Ündringerne strider ikke mod traditionen og afspejler samtidig det, folket faktisk siger og skriver. Men som sagt og erfaret g√•r disse udviklinger og √¶ndringer alligevel sj√¶ldent ubem√¶rket hen.

Sprog er fællesskab

Og hvorfor farer folk s√• i bl√¶khuset, n√•r ‚Äúfejl‚ÄĚ pludselig bl√•stemples, anses for korrekte og optages i Retskrivningsordbogen? Hvorfor har vi s√• sv√¶rt ved at acceptere, at sproget ikke er et statisk og uforanderligt system? At s√• mange tager den h√•bl√łse kamp mod udviklingen op, kan if√łlge Erik Hansen skyldes flere ting. F√łrst og fremmest peger han p√• den helt grundl√¶ggende funktion, sproget har i vores samfund, og det signal en ‚Äúafviger‚ÄĚ derfor sender med sin sprogbrug: Sprog er den kode, en nation eller befolkningsgruppe bruger til meddelelser. Foruds√¶tningen for, at koden fungerer, er, at reglerne for stavning, grammatik, udtale, orddannelse osv. er f√¶lles for alle sprogsamfundets medlemmer. Sproget udg√łr et f√¶llesskab, fordi man har en f√¶lles sproglig norm. Erik Hansen forklarer: ‚ÄúDet er naturligt og √łnskeligt, at et sprogsamfund af rent tekniske √•rsager fors√łger at beskytte sin kode, sit sprog. Hvis for mange regler overtr√¶des af enkeltpersoner eller grupper, s√• trues sprogf√¶llesskabet og dermed andre f√¶llesskaber‚ÄĚ. Som udgangspunkt har vi et st√¶rkt sprogligt f√¶llesskab i Danmark. Vi har ikke flere forskellige officielle varianter af dansk, dialektforskellene er sm√•, og vi er hverken under politisk eller kulturelt pres udefra. Men s√• meget desto mere kan afvigelser fra normen opfattes som en manglende vilje fra den talendes eller skrivendes side til at overholde sprogets traditionelle regler. Det kan alts√• opfattes som ringeagt overfor f√¶llesskabet, at nogen afviger fra den vedtagne f√¶llesnorm.

Inkonsekvens og skinargumentation

En anden grund til kampgejst og l√¶serbrevsstorme, n√•r en ny retskrivningsordbog ser dagens lys, kan if√łlge Erik Hansen v√¶re den inkonsekvens, man m√łder, n√•r man ser det danske sprog efter i s√łmmene. Det kan virke vilk√•rligt, at noget er korrekt og noget andet ukorrekt. Man st√łder nemlig ofte p√•, at det argument, der g√¶lder for √©t ord, ikke n√łdvendigvis g√¶lder for et andet besl√¶gtet eller lignende ord. Fx er tunnel et l√•neord fra engelsk. Det udtales korrekt p√• dansk med tryk p√• f√łrste stavelse. Argumentet er, at denne udtalelse ligger t√¶ttest p√• originaludtalen. Men i andre engelske l√•neord som discount og unfair g√¶lder argumentet ikke: Engl√¶nderne ligger trykket p√• f√łrste stavelse i discount og p√• sidste i unfair ‚Äď alts√• diametralt modsat af det, der anses for korrekt i dansk udtale. Man kan ogs√• observere den ulogiske forskel p√•, at solen st√•r op, men g√•r ned. Eller at vi spiser morgenmad uden s, men aftensmad med s ‚Äď og s√• drikker aftenkaffe! Inkonsekvensen skyldes if√łlge Erik Hansen sprogbrugsprincippet og de ‚Äúgode og sikre sprogbrugere‚ÄĚ. ‚ÄúDer er inkonsekvens‚ÄĚ, siger Erik Hansen og forts√¶tter: ‚ÄúRigtigt og forkert afg√łres som sagt p√• ren social indignation, og de argumenter, der bruges for at argumentere for det korrekte og mod det ukorrekte, er efterrationaliseringer‚ÄĚ.

Sprogvogterne må betragte sig selv som gode og sikre sprogbrugere. Gad vide, hvorfor de så farer i blækhuset, når deres nydannelser accepteres som godt dansk…?

Er sproget i forfald?

Det er Dansk Sprogn√¶vn, der fastl√¶gger retskrivningen, men det er forkert at tro, at det er Dansk Sprogn√¶vn, der bestemmer over sproget. Sproget er meget andet og mere end blot retskrivning. Sproget er f√łrst og fremmest en levende organisme, der lever og l√łbende skabes af det danske folk. Og sproget er ikke i forfald, hvis man sp√łrger Sprogn√¶vnets tidligere formand: ‚ÄúDet er givet, at enkeltpersoner kan bruge sproget d√•rligt og ligefrem forringe deres egen sprogbrug. Men selve sproget, alts√• den institution, der er til r√•dighed for os alle, det lader sig ikke forringe!‚ÄĚ

Dansk Sprognævn
Det er Dansk Sprogn√¶vn (DSN), der fastl√¶gger den danske retskrivning. DSN er en forskningsinstitution, der blev oprettet under Kulturministeriet i 1955. N√¶vnet har tre hovedopgaver: Det skal f√łrst og fremmest f√łlge sprogets udvikling ved at indsamle nye ord og udtryk. Ud fra de indsamlede observationer skal Sprogn√¶vnet give r√•d, oplysning og svare p√• sp√łrgsm√•l om det danske sprog. Sidst, men ikke mindst, udarbejder Dansk Sprogn√¶vn den officielle danske Retskrivningsordbog. Den officielle danske retskrivning skal f√łlges af alle skoleelever og offentligt ansatte inden for stat, amt, kommune osv. I praksis er Retskrivningsordbogen en ‚Äústavefacitliste‚ÄĚ for alle danske sprogbrugere alts√• ogs√• privatpersoner.
www.dsn.dk

myte ['my·de el. 'myde] subst. -n, -r, -rne
2. en udbredt, men falsk historie el. forestilling = OPSPIND

sprog ['sbr√•’w] subst. -et, sprog, -ene
1. et system af lyde el. skrifttegn som kombineres efter visse regler, og som mennesker bruger til at udtrykke sig med = TUNGEM√ÖL
* en måde at udtrykke sig på med ord = UDTRYKSMÅDE

forfald [fc 'fal’] subst. -et
1. en fremadskridende forværring på grund af dårlig vedligeholdelse, ælde el. lign.
* en opl√łsning af et system el. kulturelle forhold