Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/cache.php on line 36 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/query.php on line 21 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/theme.php on line 507 rskribent.dk | √ėje for ord

Bragt i RetorikMagasinet, nr. 62, 15. årgang, 2006

“Disse mange underskrifter er chokerende!!!”

Det seneste √•rs tid er der blevet samlet hundredtusindvis af underskrifter p√• nettet. Nogle indsamlinger f√•r massiv pressed√¶kning og resulterer i m√łder med ministre, mens andre drukner i jokes, ford√łmmelser og trusler om vold. Hvorfor? Og er de f√łrste s√• en succes og de andre en fiasko? Det kan det retoriske begreb agency kaste lys over.

D. 22. maj 2006 afleverede den ukendte Michael Vestergaard fem r√łde ringbind til justitsminister Lene Espersen. I ringbindene var der 128.595 underskrifter mod “d√łdsk√łrsel i Danmark”, som Michael havde indsamlet p√• nettet. Pressen var m√łdt talst√¶rkt op. Tv-avisen havde fulgt Michael hele dagen, fra han k√łbte en blomst i potte til ministeren i det lokale supermarked, til han var p√• vej hjem fra m√łdet, hvor Lene Espersen roste hans indsats og opfordrede ham til at forts√¶tte arbejdet.

Et halvt √•r forinden i oktober 2005 m√•tte den ligeledes ukendte Bo Gorzelak Pedersen se sin nystartede underskriftindsamling til st√łtte for J√łrgen Leth tage en forkert drejning. P√• ti dage skrev knap 4000 personer under p√•, at: “Den senere tids hetz mod J√łrgen Leth, f√łrt af bl.a. Ekstra Bladet, har v√¶ret b√•de urimelig og un√łdig grov.” Men blandt underskriverne var der - ud over hele familien And - b√•de personer, der mente, at Leth var “en gammel gris”, og andre, der havde mere til overs for kokkens datter: “K√¶re unge Haitianske kvinde! Jeg st√łtter dig!”

At de to underskriftindsamlinger faldt s√• forskelligt ud, er m√•ske umiddelbart ikke s√• underligt. De to eksempler udg√łr jo to vidt forskellige retoriske situationer: Med indsamlingen ‘STOP d√łdsk√łrsel’ var Michael Vestergaard med til at starte en ulmende diskussion, mens Bo Gorzelak Pedersens st√łtteerkl√¶ring var et partsindl√¶g i en heftig debat, der allerede havde verseret i flere uger. Michael talte i vindretningen, mens Bo r√•bte mod mediestormen. Succesen og fiaskoen l√• ligesom i kortene. Eller gjorde de? Ser vi de to eksempler i lyset af begrebet agency, bliver succesen tvivlsom og fiaskoen tvetydig.

Hele Danmark skrev under i en fart

For at forst√•, hvilken agency netbaserede underskriftindsamlinger kan v√¶re med til at skabe, m√• vi f√łrst overveje, hvilke rammer indsamlingerne skaber for retorisk handling. Hvilke nye handlemuligheder rummer de?

Et illustrativt eksempel stammer fra i sommer. I k√łlvandet p√• T√łnder-sagen skrev over 200.000 personer under p√•, at “B√łrnemisbrugere slipper for let”. Initiativtagerne Marlene Paludan Nielsen og Karin Borup fra Odense skrev et opr√łrt brev til justitsminister Lene Espersen og begyndte i starten af juni at f√• folk i lokalomr√•det til at skrive under p√• det. Da de efter 14 dage blev interviewet til Ugeavisen Odense, m√•tte de dog indr√łmme, at det gik tr√¶gt med indsamlingen - de havde kun f√•et samlet 150 underskrifter. “Jeg er p√• barsel, og Karin har arbejde, s√• det er ikke s√• meget tid, vi har haft til at g√• rundt og stemme d√łrklokker”, forklarede Marlene. Men s√• begyndte de to kvinders brev og et link til en webbaseret udgave af indsamlingen at cirkulere p√• nettet via e-mails. Og 14 dage efter, at Marlene og Karin m√•tte forklare, hvorfor papirudgaven af indsamlingen gik tr√¶gt, havde 94.000 skrevet under p√• nettet. Underskriverne boede ikke kun i Ugeavisen Odenses distributionsomr√•de, men repr√¶senterede Danmarks byer fra K√łbenhavn til N√¶stved, fra Nyborg til Middelfart og fra T√łnder til Hj√łrring.

Aktionen lignede Michael Vestergaards indsamling ‘STOP d√łdsk√łrsel’: Begge gik hurtigt og rakte langt. I kraft af den netbaserede underskriftindsamlings h√łje hastighed og store r√¶kkevidde kan en gruppe give en talsmand agency. En sags st√łtter kan mobiliseres hurtigt og over lange afstande, og deres talrige og effektive opbakning kan skabe en handleposition for en mand som Michael Vestergaard. Fem r√łde ringbind kan blive en talerstol.

Pippi skrev under p√• en “skamst√łtte”

De rammer for handling, som netindsamlinger tilbyder, kan umiddelbart synes ret lige til: Udfyld underskriftformularen med navn og adresse, tryk ‘Send’, slut prut. Men selv disse enkle rammer kan v√¶re √•bne for kreativ fortolkning. Det kan Bo Gorzelak Pedersens J√łrgen Leth-st√łtteerkl√¶ring illustrere. Allerede fra indsamlingens f√łrste dag var der mange underskrivere, der udfyldte formularens felter med meget andet end navn, stilling og adresse.

For det f√łrste udnyttede flere, at det var muligt at v√¶re anonym. En Thaisexturist og Julemanden skrev under side om side med Lure Anders, Anders Fogh og Anders And. Pippi Langstr√łmpe viste J√łrgen Leth sin st√łtte og skrev under fra bop√¶len “Villa Villek(n)ulla” med stillingsbetegnelsen “Fr√¶k pige, lige noget for en p√¶dofil!”

For det andet valgte adskillige at s√¶tte deres egen dagsorden. Det tavse flertal af Danmarks befolkning skrev: “Liderlige-Leth, skam dig!”, mens Alle moralske danskere ford√łmte Leths “overgreb p√• ung pige!” Nogle skrev under “Til fordel for pigen” eller omformulerede, hvad alle andre skrev under p√•, nemlig en “skamst√łtte”. J√łrgen Leths st√łtter blev anklaget for at v√¶re nogle “lidderlige” [sic!], “lummerfisende h√łjr√łvede snobber” og “dekadente”, caff√® latte-drikkende “stivhjerner”. En enkelt (konspirations)teoretiker mente endda, at de alle var p√¶dofile, og truede dem indirekte: “P√ÜDOFILE SVIN‚Ķ / *smiler* men vi takker for jeres adresser‚Ķ”

Mange af underskriverne af J√łrgen Leth-st√łtteerkl√¶ringen stod alts√• ikke tilbage for at gribe handlemuligheder, vi ikke normalt forbinder med en st√łtteerkl√¶ring. Det kunne de, fordi den netbaserede underskriftindsamling arver nettets generelle egenskaber. Og som den amerikanske webretoriker Laura Gurak har p√•peget, er webmediet ikke kun kendetegnet ved sin hastighed og r√¶kkevidde, men ogs√• ved at det muligg√łr (en vis) anonymitet, og ved at brugerne (til tider) har “the capacity to talk back”. Nogle netbaserede indsamlinger kan derfor skabe rammerne for den leg med anonymitet og kamp om at s√¶tte dagsordenen, som J√łrgen Leth-indsamlingen eksemplificerer.

Den netbaserede underskriftindsamling kan alts√• rumme modstridende handlemuligheder. Grupper kan samle sig hurtigt og over store afstande; men samtidig kan den enkelte underskriver udgive sig for at v√¶re Rip, Rap eller Rup og udsprede sine anti-p√¶dofile konspirationsteorier. Sker det sidste, undergraver den enkeltes agency umiddelbart gruppens. For er de r√łde ringbind fyldt med familien Ands underskrifter, vakler talerstolen.

‘FLOP d√łdsk√łrsel’

Underskriftindsamlinger p√• nettet giver alts√• b√•de grupper og deres talsm√¶nd og den enkelte underskriver nye handlemuligheder. Men har det nogen konsekvenser, at nogen af dem griber disse handlemuligheder? Med dette sp√łrgsm√•l er vi n√•et til det andet overordnede aspekt ved retorik, som retorikere s√¶tter fokus p√• med agency-begrebet, nemlig individets retoriske handleevne og -kraft.

Hvad sagde Michael Vestergaard fra sin talerstol af r√łde ringbind? Og gjorde det nogen forskel, at han stillede sig derop? Michael havde mistet sin ven Tobias og hans syv m√•neder gamle datter, og nu talte han de d√łdes sag. M√•let var h√łjere straffe til “vanvidsbilister” med uskyldige menneskers liv p√• samvittigheden. Justitsminister Lene Espersen bifaldt Michaels initiativ. Men lov√¶ndringer var gennemf√łrt p√• omr√•det, og nu m√•tte man vente og se, om de havde den √łnskede effekt. Det mente Michael ikke, at de havde: Da dommen faldt, var han mediem√łllen igennem igen, denne gang som “en skuffet mand”.

Kritikere omtaler neds√¶ttende underskriftindsamlinger p√• nettet som slacktivism - en sammentr√¶kning af ordene ’slacker’ (som i drivert) og ‘acktivism’. Det er en pseudoaktionsform for den moderne Dovenlars, og den virker ikke. Derfor havde Michaels agency ingen kraft. Og m√•ske har de ret. Umiddelbart kom der jo ikke rigtig noget ud af de symbolske anstrengelser.

En anden og mere positiv udl√¶gning er, at Michael Vestergaard med ‘STOP d√łdsk√łrsel’ m√•ske s√•ede kimen til fortsat diskussion og holdnings- og lov√¶ndringer. M√•ske havde Michael trods alt retorisk handlekraft nok til at s√¶tte en retorisk situations modning i gang. Det er sv√¶rt at sige. Men agency-tankegangen minder os om, at retoriske handlinger ikke er lig sociale forandringer. Skal ord s√¶tte spor, kr√¶ver det retorisk handlekraft, og Michaels handlekraft var om ikke tvivlsom s√• uvis.

St√łttet af en “skamst√łtte”-erkl√¶ring

J√łrgen Leth-st√łtternes agency syntes umiddelbart mindre uvis: Familien And undergravede gruppens evne til at frems√¶tte en st√łtteerkl√¶ring og reducerede initiativet til ‘Danmarks nyeste underholdningsportal’, for nu at bruge en af underskrivernes egne ord. Talerstolen blev v√¶ltet indefra, og sjovt s√• det ud; men s√¶rlig retorisk handlekraftigt var det ikke. Og s√• alligevel. Hvad nu hvis vi ser indsamlingen som en demonstration af J√łrgen Leths agency?

Bo Bj√łrnvig indstillede bogen Det uperfekte menneske til Weekendavisens litteraturpris 2005 (som Leth senere vandt) med ordene: “Bogen er en bevidst provokation af dansk middelv√¶rds-f√łlelse og al respekt for d√©t: projektet lykkedes!” Hvis Leths v√¶rk var en bevidst provokation, havde underskriftindsamlingen m√•ske alligevel en indirekte st√łttefunktion. Den synliggjorde forfatterens evne til at provokere og den kraft, han gjorde det med. Efterh√•nden som vrede underskrifter avlede endnu vredere underskrifter, blev indsamlingen en live demonstration af Leths agency.

Vi er her ude i en postmodernistisk kunstfortolkning, hvor v√¶rket r√¶kker ud over Bogen. D√©n skal ikke forf√łlges her. Men m√•ske havde en af underskriverne fat i noget: “Dygtigt gamle gris! Du har f√•et en kassesucces (..) Godt instrueret!” J√łrgen Leth skal nu til at instruere filmen Det erotiske menneske. Det Danske Filminstitut har besluttet at st√łtte projektet med tre millioner kroner, efter at den omstridte kunstner har skrevet under p√•, at filmen ikke indeholder sexscener med mindre√•rige.

Hvad er agency?
Agency er et relativt nyt og for tiden omdiskuteret begreb inden for retorikforskningen. N√•r retorikere diskuterer agency, fors√łger de helt overordnet at s√¶tte ord p√• to aspekter ved retorik.

For det f√łrste retorikkens rammer. N√•r vi griber ordet, sker det inden for visse historiske, sociale og kulturelle rammer. Nogle gange er rammerne s√• sn√¶vre, at vi ikke kan f√• et ord indf√łrt; andre gange s√• vide, at vi har handlemuligheder, vi ikke umiddelbart vidste, vi havde. Sp√łrgsm√•let er, hvilke retoriske handlemuligheder vi har (om nogen), og hvilke handlemuligheder vi selv fortolker ind i en situation.

For det andet s√¶tter retorikere med agency fokus p√• individets retoriske handleevne og -kraft. Inden for retorikfaget antager man grundl√¶ggende, at mennesker kan handle retorisk, og at handlingerne kan skabe forandringer. Ord kan s√¶tte spor. Sp√łrgsm√•let er s√•, hvilke retoriske ressourcer vi r√•der over, hvordan vi evner at forvalte dem, og derfor med hvilken kraft vi handler.