Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/cache.php on line 36 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/query.php on line 21 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/theme.php on line 507 rskribent.dk | √ėje for ord

Bragt i magasinet Os med b√łrn nr. 02

De små synger?

Shhh - slut med at synge? Den klassiske danske b√łrnesang er i fare for at udd√ł, overhalet indenom af Fritter Hits, Absolute Music 117 og Aqua. To p√¶dagoger kommer her med deres bud p√• hvorfor. En del af forklaringen er, at p√¶dagogerne ikke l√¶ngere er en autoritet i samfundet, samtidig med at for√¶ldrene ikke l√¶ngere er det p√• hjemmefronten.

Der er stegende hedt p√• legepladsen, og badebassinet er ikke engang t√¶t p√• at v√¶re fyldt op endnu. Alligevel er hum√łret h√łjt i den lille gruppe af b√łrn, som er samlet omkring en fyr, der sidder med en guitar i h√¶nderne. En r√łd mappe g√•r via de sm√• barneh√¶nder i retning af Sofie, som har f√•et lov til at v√¶lge den n√¶ste sang. Sofie er ikke sen til at beslutte sig. Resolut bladrer hun forbi klassikere som Ti sm√• indianere, Lille fr√¶kke Frederik og Rapanden Rasmus. “Det skal v√¶re den”, siger hun og peger bestemt p√• billedet af Barbie, som pryder teksten til Barbie Girl. Et par drenge nikker anerkendende og giver udtryk for deres tilfredshed med et “H√¶vi M√¶tal!”.

Jeg har arbejdet 1¬Ĺ √•r i en b√łrnehave, og ovenst√•ende situation befandt jeg mig i dagligt. Sofie fik sin vilje, og vi sang Barbie Girl for fulde dr√łn. Men efterf√łlgende har jeg undret mig over, at hun og mange andre af b√łrnene valgte, som de gjorde. Marieh√łnen Evigglad kom altid til kort overfor Br√łdrene Olsens Smuk som et stjerneskud. Er den klassiske b√łrnesang p√• vej i glemmebogen? Det mener to af mine gamle kollegaer, p√¶dagogerne Helle Tasholm og Sanne Hansen.

B√łrnesangen er p√• vej til at udd√ł

“For nylig samlede vi nogle af b√łrnene ude p√• legepladsen og legede Bj√łrnen sover og Flyv lille p√•fugl. De lege var der ikke √©n af dem, der kendte, f√łr vi startede”, fort√¶ller Helle Tasholm. “De syntes, at legene var rigtig sjove og ville gerne v√¶re med. Men hvis ikke vi havde introduceret dem, s√• tror jeg ikke, at de b√łrn nogensinde havde h√łrt om Flyv lille p√•fugl”.

Helle tror ikke, at for√¶ldre i dag i s√¶rlig stor udstr√¶kning s√¶tter sig ned og synger og leger sanglege med deres b√łrn: “Der er da en grund til, at jeg f√•r at vide nede i min datters vuggestue, at de kan m√¶rke, at Josefine er vant til s√•dan noget med sange og sanglege hjemmefra. Hvorfor skiller hun sig ud? Det er da kun fordi, jeg er p√¶dagog og derfor i h√łjere grad end de andre for√¶ldre er opm√¶rksom p√• b√łrnesangenes og sanglegenes betydning”.

De to p√¶dagoger er enige om, at hvis ikke p√¶dagogerne i b√łrnehaverne g√•r ind og s√łrger for, at de klassiske b√łrnesange og sanglege f√łres videre til n√¶ste generation, s√• er de p√• vej i den kollektive glemmebog. “Jeg synes, at det er vores ansvar at synge de sange med b√łrnene, for hvis ikke vi g√łr det, s√• er der ingen, der g√łr det”, udtaler Sanne Hansen.

B√łrn uden b√łrnesange er b√łrn uden r√łdder

Marieh√łnen Evigglad og Lille Peter Edderkop er alts√• truede dyrearter. Og hvad s√•? Kryddersildene Spice Girls kan vel v√¶re liges√• gode som De tre sm√• fisk. Der er imidlertid to forskelle p√• et band som Spice Girls og den klassiske danske b√łrnesang.

For det f√łrste har 5-√•rige piger vredet sig til Spice Girls s√•vel i Helsinki som i Kuala Lumpur, mens den danske b√łrnesang h√łrer til i et langt mindre forum, nemlig Danmark. “Over hele verden er det forskellige sange, man synger med sine b√łrn. Hvert land har sine b√łrnesange”, fort√¶ller Sanne Hansen og forts√¶tter, “Der er jo ogs√• forskel p√• de sange, vi synger i K√łbenhavn, og dem de synger i Jylland”.

B√łrnesange er udtryk for det milj√ł og de omgivelser, som b√łrn vokser op i, og er en del af deres kulturarv. De er en del af deres nationale og herunder ogs√• regionale identitet. Grupper som Spice Girls og Aqua derimod giver ikke lytterne en f√łlelse af at h√łre til et sted. De er verdensomsp√¶ndende f√¶nomener og er ikke knyttet til √©n bestemt nation eller region.

For det andet er Spice Girls musik af en flygtig karakter. Konkurrencen i branchen er h√•rd, hitlisterne √¶ndrer sig fra uge til uge, og det er kun kort tid, de nyeste √łreh√¶ngere f√•r lov til at blive h√¶ngende. I mods√¶tning hertil er de klassiske b√łrnesange tidsm√¶ssigt af en mere vedvarende karakter. De er en tradition og er indtil nu g√•et i arv fra generation til generation.

B√łrn f√•r en f√łlelse af, at de har en fortid, en historie, og at der findes nogle minder, der varer ved, n√•r for√¶ldre eller bedstefor√¶ldre s√¶tter sig ned med dem og synger og leger sanglege fra deres egen barndom. “Verden eksisterede alts√• ogs√• f√łr, den lille blev f√łdt, og jeg tror, at det er vigtigt, at vi giver de gode minder fra vores barndom videre”, siger Sanne Hansen. “Jeg tror, at vi f√•r nogle rodl√łse unger ud af det, hvis ikke vi g√łr det”.

For b√łrnene er sangene dog ikke bare et indblik i, hvor de kommer fra, men ogs√• en del af deres univers her og nu. B√łrnesangene er b√łrnenes. “Jeg tror faktisk, at b√łrn er glade for at have noget, der h√łrer deres verden til, og som ikke oser langt v√¶k af voksne”, siger Sanne.

Pædagoger er ikke længere en autoritet

B√łrnesangene er alts√• en vigtig del af barndommen, men alligevel er de ved at blive glemt. En af grundene er, at p√¶dagogerne ikke l√¶ngere er den autoritet i samfundet, de var engang.

Sanne Hansen har v√¶ret i faget i 20 √•r, og da hun indledte sin karriere, var p√¶dagogerne stadig en autoritet. “Dengang var for√¶ldrene m√•ske ikke helt sikre p√•, hvad der pr√¶cis foregik i den b√łrnehave, hvor de hver dag sendte deres b√łrn ned. Men de vidste, at de mennesker, der arbejdede dernede, var professionelle og havde forstand p√• b√łrn”, siger Sanne og forts√¶tter, “Der var respekt omkring vores arbejde”. N√•r p√¶dagogerne legede sanglege med b√łrnene, lod for√¶ldrene sig inspirere og tog legene med hjem, s√• de ogs√• p√• hjemmefronten blev en del af b√łrnenes hverdag.

Men i dag f√łler Sanne ikke, at hendes kollegaer og hun spiller denne rolle: “Vi har ikke l√¶ngere automatisk for√¶ldrenes respekt, fordi vi er uddannede”. At synge og lege sanglege er ikke n√łdvendigvis sjovt og fornuftigt, fordi p√¶dagogerne g√łr det, og derfor synger og leger for√¶ldrene i mindre grad videre derhjemme, n√•r b√łrnene er hentet.

At nutidens for√¶ldre selv har g√•et i institution som b√łrn, er nok en af grundene til, at p√¶dagogernes titel alene ikke l√¶ngere er nok til, at for√¶ldrene forts√¶tter de aktiviteter, der foreg√•r i deres barns institution, derhjemme. “Som b√łrn er de selv blevet leget med af p√¶dagoger. Det er det de har oplevet, og det er s√• det, de ser i dag, n√•r de kommer og henter deres barn”, siger Helle Tasholm.

Hvis p√¶dagogerne ikke i tilstr√¶kkeligt omfang form√•r at synligg√łre de p√¶dagogiske tanker, der ligger bag deres arbejde med b√łrnene, er der fare for, at de i for√¶ldrenes √łjne blot fremst√•r som voksne, der kan lide at lege. Og s√• overser for√¶ldrene, hvorfor p√¶dagogerne leger med b√łrnene. “Hele den store sammenh√¶ng i sanglegene, som er at kunne synge og g√łre noget samtidig, dvs. at kombinere det at udtrykke sig med at udf√łre noget motorisk, g√•r ikke op for for√¶ldrene. Det overblik sidder vi med - men det g√łr man jo ikke n√łdvendigvis som for√¶ldre. Og det, at der rent faktisk er en sammenh√¶ng, er vi p√¶dagoger for d√•rlige til at formulere”, siger Helle. De l√¶reprocesser, der ligger i at t√¶lle indianere eller i at simulere en kravlende Peter Edderkop med tommel- og pegefingrene, er usynlige for b√łrnenes for√¶ldre. Disse l√¶reprocesser er meget sv√¶rere at f√• √łje p√• end dem, der foreg√•r i skolen, og derfor har p√¶dagogerne i mindre grad end l√¶rerne automatisk for√¶ldrenes respekt.

Men l√¶reprocesserne er der, og det er p√¶dagogernes ansvar at synligg√łre disse for for√¶ldrene. Det er p√¶dagogerne, der skal formidle de p√¶dagogiske overvejelser, der ligger bag deres arbejde, til for√¶ldrene. De skal gennem den daglige samtale med for√¶ldrene og p√• for√¶ldrem√łder g√łre det klart, at p√¶dagoger ikke bare er voksne, der kan lide at lege, men at deres arbejde i h√łj grad best√•r i at iagttage b√łrnene og deres adf√¶rd og bruge disse iagttagelser til at hj√¶lpe barnet p√• vej.

Forældre er venner med deres barn

Men en anden grund til at b√łrnesangen har h√•rde k√•r, skal findes hjemme hos b√łrnefamilierne. If√łlge de to p√¶dagoger er mange af nutidens for√¶ldre ikke en autoritet i forhold til deres barn. De t√łr ikke at v√¶re uvenner med barnet. “B√łrn har en enorm magt i dag. Jeg ved ikke rigtig, hvor de har f√•et den fra - men de har den”, siger Sanne.

Alternativet for for√¶ldrene bliver at v√¶re venner med de sm√•, hvilket betyder, at for√¶ldre og b√łrn f√•r f√¶lles interesser som musik og t√łj. “Som for√¶ldre g√łr man mange ting for at ikke blive uvenner med sine b√łrn. De f√•r lov til at tage mors cd med ned i b√łrnehaven eller at tage den korte top p√•, for mor orker ikke at sk√¶ndes”, fort√¶ller Sanne videre.

I stedet for at for√¶ldrene manifesterer sig som autoriteter, forskydes magtbalancen for√¶ldre og barn imellem. De bliver ligev√¶rdige, og gr√¶nserne mellem barne- og voksenverden udviskes - ogs√• mht. musik. S√• skal den musik, der s√¶ttes p√• derhjemme, pludselig v√¶re et kompromis, som alle parter er tilfredse med. Og n√•r et s√•dant kompromis skal indg√•s, bliver det hurtigt p√• bekostning af cd’erne med b√łrnesange.

“N√•r soundtracket til Pok√©mon eller De sm√• synger skal p√• for 717 gang, s√• er det, at man siger: Det kan mit hoved alts√• ikke klare - det bliver inde p√• v√¶relset”, fort√¶ller Helle. “Ja, og s√• har vi de andre cd’er - Absolute det ene eller andet - som vi skifter s√• hurtigt ud, at vi godt kan holde ud at h√łre dem”, forts√¶tter Sanne.

Fordi musikken p√• √©n gang skal falde i b√łrnenes smag og v√¶re til at holde ud at h√łre p√• for for√¶ldrene, bliver udskiftning og variation i hjemmediskoteket altafg√łrende. Dette kan cd’erne med de klassiske b√łrnesange ikke leve op til. De udvikler sig ikke - Lille Peter Edderkop er nu engang Lille Peter Edderkop - og de bliver derfor valgt fra, n√•r for√¶ldrene er blevet tr√¶tte af at h√łre dem. Sammensmeltningen af barne- og voksenverden betyder, at den klassiske b√łrnesang forsvinder fra b√łrnenes sf√¶re.

Forældre savner hjælp

Men hvorfor sl√•r for√¶ldrene ikke bare i bordet, og siger: “Det er mig, der er den voksne!”? “Mange for√¶ldre som i forvejen er usikre, forvirres af den p√¶dagogiske litteratur, som er p√• markedet i dag”, forklarer Sanne. F√łrhen var det p√¶dagogerne, der skulle l√¶se om de nye p√¶dagogiske tendenser. I dag er b√łgerne i liges√• h√łj grad rettet mod for√¶ldrene, og her f√•r de det ene √łjeblik at vide, at de skal v√¶re bl√łde og eftergivende, mens de det n√¶ste skal v√¶re h√•rde og strenge. “Det er sv√¶rt, hvis ikke man tror nok p√• sig selv og ved, at det jeg g√łr er rigtigt - og godt for mit barn”, siger Sanne.

Desuden er det i dag sj√¶ldent, at de nye for√¶ldre har en mor, der g√•r hjemme og hj√¶lper dem ved simpelthen at vise, hvordan man er for√¶ldre. Nutidens bedstefor√¶ldre arbejder. De har travlt og s√¶tter sig ikke ned og siger til deres b√łrn: “S√•dan her har jeg gjort med dig, og s√•dan kan du godt g√łre med dine b√łrn - vi kan f.eks. godt sidde og synge nogle b√łrnesange”, fort√¶ller Sanne. Bedstefor√¶ldrene er savnet som forbilleder for deres b√łrn - og som formidlere af den tidligere omtalte nationale sangarv.

B√łrnesange p√• menuen

Lad os vende tilbage til Sofie. Hendes valg af Barbie Girl frem for Lille fr√¶kke Frederik skyldes, at hun v√¶lger det, hun kender. Hendes for√¶ldre eller bedstefor√¶ldre har h√łjst sandsynlig ikke sunget Lille Fr√¶kke Frederik med hende.

Samtidig bliver Sofie gennem radio og TV introduceret for ny musik hver eneste dag. Det drejer sig b√•de om musik, der er produceret med hende for √łje, og for en hel del, som ikke er det. Aldrig f√łr har vi set en s√• massiv bombning af b√łrn med “voksen” musik. Men derfor er det ogs√• v√¶sentligt, at for√¶ldre i dag bliver bevidste om, at det er deres opgave at videregive den klassiske b√łrnesang, en vigtig identitetsgivende kulturarv.

“Det, vi serverer for vores b√łrn, er sp√¶ndende”, siger Sanne Hansen, og s√• er det egentlig ligemeget, om det er De sm√• synger, Fritter Hits eller Beethovens 9.ende. Det v√¶sentlige for b√łrnene er, at deres forbilleder - det v√¶re sig for√¶ldre, store s√łskende eller bedstefor√¶ldre - st√•r som garanter for, at et givent stykke musik er godt. Derfor er det ogs√• typisk b√łrn af ganske unge for√¶ldre, som tager Aqua’s nye cd med i b√łrnehave. De synes, at de sidste nye diskoteks hits er fede, fordi det synes far og mor jo.

B√łrn v√¶lger mellem de muligheder, som vi giver dem. “Jeg tror, at hvis man giver dem muligheden, s√• v√¶lger de ikke n√łdvendigvis pop. S√• vil de liges√• gerne h√łre b√łrnesange. Vi har lavet nye sangmapper kun med b√łrnesange p√• gr√łn stue, og det er godt nok popul√¶rt. Vi kan synge de sange morgen, middag og aften”, fort√¶ller Sanne Hansen. Hvis den klassiske b√łrnesang skal overleve, g√¶lder det alts√• om at holde den hen foran b√łrnene og vise dem, at der er et alternativ til det, de spiller i radioen.

Download denne artikel i pdf-format »