Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/cache.php on line 36 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/query.php on line 21 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/theme.php on line 507 rskribent.dk | √ėje for ord

Bragt i Danmarks Pædagogiske Universitets magasin Asterisk nr. 26

Den gode opgave findes ikke

Nye teknologier og √¶ndrede arbejdsformer fordrer nye m√•der at kommunikere p√•, men universiteterne f√łlger ikke med, og det volder problemer for de studerende. Asterisk har talt med professor Brian Street fra King’s College om, hvordan studerende og universiteter overkommer kommunikationskl√łften.

Viden er ikke, hvad den har v√¶ret. Eller rettere: Forholdene for produktion og bed√łmmelse af viden er nogle helt andre end tidligere. Universiteterne har ikke l√¶ngere monopol p√• at producere og vurdere viden, og ogs√• p√• arbejdsmarkedet har forholdene for viden √¶ndret sig. Arbejdet udf√łres ofte i teams p√• tv√¶rs af afdelinger, og viden cirkulerer derfor mellem alle medarbejdere. Det kr√¶ver, at de i h√łjere grad end tidligere mestrer en bred vifte af kommunikative f√¶rdigheder, n√•r forslag og beslutninger skal pr√¶senteres, diskuteres og vurderes.

P√• uddannelsesinstitutionerne er det imidlertid de traditionelle kommunikationsformer, der er i h√łjs√¶det. Ikke mindst p√• universiteterne, hvor det, der t√¶ller, er tekst. Uddannelsesinstitutionerne har ikke v√¶ret gode nok til at f√łlge med samfundets krav om alsidige kommunikative kompetencer, fort√¶ller professor Brian Street fra King’s College i London, som for nylig lagde vejen forbi Danmarks P√¶dagogiske Universitet for at undervise et hold ph.d.-studerende i akademisk skrivning.

Mod en ny kommunikationsorden

Brian Street er en af grundl√¶ggerne af ‘New Literacy Studies’; en antropologisk tilgang til f√¶nomenet skriftlighed. Han har i flere √•r forsket i skriftlighed p√• videreg√•ende uddannelser og st√łder gang p√• gang p√• en problematisk mods√¶tning: “Mens uddannelsessystemet stadig underviser i gammeldags afkodning af tekst, boltrer eleverne sig i cyberspace, hvor de anvender et v√¶ld af udtryksformer i forskellige sammenh√¶nge.”

Simpel tekstafkodning stemmer d√•rligt overens med begrebet ‘the New Communicative Order’, som if√łlge Brian Street d√¶kker over fremkomsten af mange nye m√•der at udtrykke sig og kommunikere p√•, for eksempel har vi i de senere √•r l√¶rt at ‘google’. Is√¶r b√łrn og unge udtrykker sig ikke kun mundtligt og skriftligt, men ogs√• kropsligt, visuelt og virtuelt p√• for eksempel computerkeyboards, webcams og i weblogs.

Men universiteterne halter bagefter den nye kommunikationsorden og holder fast i, at der er √©n rigtig m√•de at kommunikere p√•, nemlig den akademiske skrivning. Det er i hvert fald idealet. Men Brian Streets forskning peger p√•, at der ikke findes et s√¶t f√¶lles skriveretningslinjer for, hvordan man skriver akademisk. Tv√¶rtimod oplever de studerende ofte, at en bestemt m√•de at skrive p√• giver topkarakter i et fag og bundkarakter i et andet. Desuden er det sj√¶ldent muligt for underviserne at beskrive, hvad der skaber en god akademisk tekst. Som en underviser udtaler: “Jeg ved, hvordan en god opgave ser ud, n√•r jeg ser den, men jeg kan ikke forklare, hvordan man skriver den.”

Den usikkerhed skaber forst√•eligt nok en vis forvirring hos de studerende: “Det sv√¶reste er at finde ud af, hvordan jeg skal skrive i de forskellige fag. Det virker, som om alle undervisere vil have noget forskelligt.”

Den gode opgave

Men der m√• vel v√¶re konsensus om akademisk skrivning? If√łlge Brian Street er det tvivlsomt. Hvad der vurderes som en god akademisk opgave, afh√¶nger nemlig af de forskellige fags vidensfelter. Hvert fag har sine prim√¶re vidensressourcer og m√•der at behandle og bed√łmme viden p√• - og ogs√• sine stride om, hvordan man som forsker genererer ny viden. Inden for antropologien er der eksempelvis en gammel fejde om, om forskeren i felten m√• interagere med sine omgivelser, eller om han skal v√¶re en ‘flue p√• v√¶ggen’. Tilgangen til viden har stor betydning for den akademiske formidling. Men mange undervisere er ikke tilstr√¶kkeligt bevidste omkring denne forskel, fordi de ofte sidder med √©n form for viden isoleret fra andre fag, fort√¶ller Brian Street.

Efter hans opfattelse findes der tre dimensioner af akademisk skrivning, der hver især repræsenterer en bestemt holdning til, hvordan man underviser de studerende i at skrive akademisk:

  • Den f√łrste ser akademisk skrivning som et s√¶t faste skrivef√¶rdigheder med v√¶gt p√• sproglige overfladef√¶nomener som stavning, tegns√¶tning, grammatik og koh√¶sion. Akademisk skrivning er firkantet sagt noget, man l√¶rer i universitetets skrivecenter.
  • Den anden dimension ser akademisk skrivning som et kulturelt anliggende. Tanken er, at et universitet har en bestemt kultur. For at skrive akademisk skal de studerende tilpasse sig universitetskulturen.
  • Den tredje dimension ser akademisk skrivning som en social praksis. Her er der ikke tale om en f√¶lles universitetskultur, men om mange forskellige omr√•der og retninger p√• det enkelte universitet med hver deres m√•de at formidle p√•. Her tager den gode akademiske tekst h√łjde for den fagspecifikke viden og dens prim√¶re tekstgenrer.

Hvis skyld er det?

Opfatter man akademisk skrivning som et s√¶t faste skrivef√¶rdigheder, l√¶gger man samtidig hovedansvaret over p√• de studerende. Det er som regel dem, der alene f√•r skylden for en ‘d√•rlig’ tekst og ikke universitetet eller underviserne. Det skyldes en tendens hos underviserne til at se akademiske opgaver som √©n bestemt genre: “Nogle undervisere mener, at en akademisk tekst altid skal skrives i upersonlig stil med passivformer, abstrakter og uden brug af ‘jeg’. Men det er sv√¶rt at forst√• for de studerende, der er vant til at skulle udtrykke sig selv, n√•r de skriver i et af de andre fag eller kurser, de f√łlger.”

Opfatter man derimod akademisk skrivning som et socialt og institutionelt anliggende, kan man vurdere teksten i forhold til den sammenh√¶ng, den indg√•r i. Det bekr√¶ftes ogs√• af de internationale sammenligninger, Brian Street har foretaget som del af sin forskning: “Sammenligner du kvalitetsbestemmelserne for ph.d.-afhandlinger p√• universiteterne i Stockholm, Cape Town og London, er det tydeligt, at du ikke kan finde √©t s√¶t retningslinjer for den gode afhandling. Meget af det er skjult viden og varierer fra fag til fag. Det er forkert bare at tro, at det at skrive er at skrive er at skrive. Det afh√¶nger af emnet og konteksten. S√• svaret er, at den gode akademiske tekst er kontekstafh√¶ngig.”

Hvad kan universitetet g√łre?

Hvis ikke det er muligt at formulere f√¶lles retningslinjer for god akademisk skrivning, hvad kan universiteterne s√• g√łre for at hj√¶lpe de studerende? If√łlge Brian Street er den st√łrste udfordring at bryde med ideen om, at det kun er de studerendes skyld. Akademisk skrivning er et institutionelt anliggende, som involverer hele universitetet.

Dern√¶st skal underviserne blive mere bevidste om forholdet mellem viden og formidling og acceptere, at forskellige typer viden fordrer forskellige genrer. P√• den m√•de kan skriftligheden og opgaveskrivningen placeres som element i en st√łrre kommunikativ praksis.

Men det er ogs√• muligt at s√¶tte ind i hverdagen: “Helt konkret er det vigtigt at afholde kurser, hvor b√•de studerende og undervisere kan diskutere de mange forskellige kommunikative f√¶rdigheder. N√•r jeg afholder den type kurser, pr√łver jeg aldrig at tvinge deltagerne til at skrive p√• en bestemt m√•de, men derimod at f√• dem til at se den st√łrre sammenh√¶ng. Jeg kunne for eksempel opfordre underviserne til at unders√łge, hvad der sker, hvis de giver de studerende lov til at skrive med en mere aktiv stemme i en geografi opgave.”

N√•r Brian Street afholder sine kurser, er det uden fem fiffige r√•d: “Jeg ville aldrig lave en guide for underviserne. Det handler i stedet om at √•bne deres sind for den her slags teorier og m√•de at arbejde p√•. Jeg har stor tiltro til deres akademiske viden og d√łmmekraft og til, at de anvender det bedst muligt p√• deres eget fag. En af mine kollegaer i London har et kursus, der hedder ‘Writing across disciplines’, og det er lige pr√¶cis, hvad det g√•r ud p√•: Undervisere fra forskellige fag m√łdes og taler om akademisk skrivning og ser forskellene fra fag til fag.”

I sin forskning oplever Brian Street, at de studerende i h√łjere grad end underviserne er bevidste om forskellen. N√•r de deltager p√• kurserne, har de derfor is√¶r brug for et teoretisk grundlag. Det skyldes, at de sammens√¶tter deres uddannelser af kurser p√• forskellige fag og bev√¶ger sig frem og tilbage mellem forskellige vidensfelter. I fremtiden er det oplagt, at endnu flere studerende ikke bare vil kombinere fag, men ogs√• tage hele uddannelser p√• tv√¶rs af landegr√¶nser. Det er en udfordring, der kalder p√• en forst√•else af skriftlighed som en social og institutionel praksis. For i den nye kommunikationsorden findes den gode opgave ikke. I hvert fald ikke i en guidebog for akademisk skrivning.

Brian Street
Antropolog og professor i sprog i uddannelse p√• King’s College i London. Anses for en af de f√łrende forskere inden for literacy-forskningen. Forfatter til en lang r√¶kke b√łger om literacy, bl.a. ‘Literacy in Theory and Practice’ (1985) og ‘Social Litteracies’ (1995).

Hvad er literacy?
Det danske sprog har endnu til gode at f√• et ord for det engelske ‘literacy’. Ordet kommer af det gr√¶ske litera (bogstaver) og d√¶kker over det at kunne konsumere og producere tegn (f.eks. bogstaver og ikoner) og kunne handle ud fra tegnl√¶sningen. Begrebet bliver stadig mere aktuelt, i takt med at nye medier fordrer nye og forandrede l√¶setilgange, og at PISA-unders√łgelserne gang p√• gang viser, at antallet af d√•rlige l√¶sere er alarmerende h√łjt.
Begrebet literacy har en lang historie og ogs√• forskellige betydninger. F√łr 1970′erne blev ordet is√¶r brugt i sin negative betydning: illiteracy (analfabetisme) i diskussioner om, hvorvidt en for√łgelse af literacy i 3. verdenslande ville f√łre til √łkonomisk v√¶kst. Siden starten af 90′erne har en r√¶kke literacy-forskere s√¶rlig inden for etnografien og antropologien anvendt betegnelsen ‘New Literacy Studies’ for at markere et fokus p√• literacy som en social praksis til forskel fra et traditionelt fokus p√• literacy som tilegnelse af f√¶rdigheder. Brian Streets ‘Literacy in Theory and Practice’ fra 1985 anses for at v√¶re et centralt v√¶rk i New Literacy Studies.
Kilder: www.literacies.net og www.wikipedia.org