Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/cache.php on line 36 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/query.php on line 21 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/theme.php on line 507 rskribent.dk | √ėje for ord

Bragt i Danmarks Pædagogiske Universitets magasin Asterisk nr. 25

De tabte talenter

Den rummelige skole tager ikke h√łjde for de kvikke elever. If√łlge lektor Kirsten Baltzer er der efterh√•nden s√• mange tegn p√•, at denne type b√łrn har det d√•rligt i skolen, at problemet ikke l√¶ngere kan overses. Skal de kvikke elever have et bedre skoleliv, m√• skolen stille deres intellektuelle sult.

Den passive, den utilpassede og politibetjenten. Det lyder n√¶sten som titlen p√• en moderne westernkomedie, men i virkeligheden er det ikke spor morsomt. Bag de mundrette titler gemmer der sig firkantet sagt tre problematiske adf√¶rdsm√łnstre hos skoleelever med s√¶rlige foruds√¶tninger, de s√•kaldte talentfulde b√łrn. N√•r de p√• trods af deres s√¶rlige talent bliver passive, utilpassede eller agerer politibetjent over for klassekammeraterne, skyldes det grundl√¶ggende, at de keder sig og ikke kan se meningen med at deltage i undervisningen eller det sociale f√¶llesskab i klassen. De f√łler sig anderledes og bliver i tvivl om, om det s√¶rlige, de kan, er en styrke eller en svaghed.

De talentfulde b√łrn har l√¶nge v√¶ret overset i folkeskolen. Det er tankev√¶kkende, fordi erfaringer med intelligenstests peger p√•, at de udg√łr mellem to og fem procent af en √•rgang. Der er stadig flere tegn p√•, at denne gruppe b√łrn ofte ikke trives. Derfor kan man ikke l√¶ngere se bort fra problemet, fort√¶ller lektor Kirsten Baltzer. Hun tager del i f√łlgeforskningen p√• det igangv√¶rende forsknings- og udviklingsprojekt ‘Elever med s√¶rlige foruds√¶tninger’, der skal udvikle redskaber til at identificere de talentfulde b√łrn og anbefale konkrete undervisningstiltag, der kan udfordre b√łrnene rent fagligt.

Projektet har fulgt 33 skoleelever fra Lyngby-Taarb√¶k Kommune over en periode p√• tre √•r, og det forventes afsluttet i l√łbet af 2006. F√¶lles for de 33 projektb√łrn er, at de alle i ekstrem grad er opslugt af en bestemt interesse og er us√¶dvanligt dygtige inden for netop dette felt. Det kan v√¶re matematik, sprog, dans eller madlavning. P√• deres felt yder de alle langt over, hvad man kan forvente af et barn p√• deres alder. Et af projektb√łrnene kom i skole og havde allerede l√¶st flere Harry Potter-b√łger, mens et andet var f√¶rdig med folkeskolens matematikpensum ved udgangen af sjette klasse.

Plads til de talentfulde

Projektet blev i starten m√łdt af en del modstand. Det skyldes en grundl√¶ggende skeptisk holdning til forskellighed i folkeskolen, fort√¶ller Kirsten Baltzer. “Det er stadig meget udansk at interessere sig for de b√łrn, der kan l√łbe hurtigere end stort set alle de andre. Det danske skolesystem er helt igennem baseret p√• en lighedstankegang. Det vil sige, at n√•r vi bliver alt for forskellige, s√• har vi problemer med det. Mange steder blev projektet m√łdt med den holdning, at ‘de talentfulde b√łrn kan selv finde ud af det, s√• hvorfor skal de have s√¶rlig st√łtte. Hvorfor skal vi ikke bruge kr√¶fterne p√• alle dem, der har s√• h√•rdt brug for os’?”

Den modtagelse bet√łd, at projektets konsulent og forskere indledningsvis m√•tte arbejde p√• at g√łde jorden for en indsats p√• omr√•det. Det kr√¶vede en grundig begrundelse over for l√¶rere og skoleledelser af, hvorfor det er vigtigt ogs√• at tage sig af denne gruppe elever og at udvide undervisningsdifferentieringen til ogs√• at omfatte b√łrn med s√¶rlige foruds√¶tninger.

Kirsten Baltzer mener, at de talentfulde b√łrn skal v√¶re en del af skolens identitet. “Indsatsen for b√łrn med s√¶rlige foruds√¶tninger skal skrives ind i skolernes profiler og virksomhedsplaner. For mig at se er det en del af at beskrive sin udvikling og af at v√¶re en rummelig skole. Det er ogs√• den vej, den internationale trend g√•r. Her bliver det t√¶nkt ind i en inkluderende, rummelig skole, hvor undervisningsdifferentieringen kendetegner arbejdet.”

Arbejdet med at udvikle s√¶rlige undervisningsredskaber er i gang flere steder. F.eks. har den canadiske forsker Lannie Kanevsky udviklet undervisningsmaterialet ‘A Toolkit for Differentiation’, der indeholder id√©er til projektarbejder for s√¶rligt kvikke b√łrn. P√• universitetet i V√§xsj√∂ arbejder en gruppe med s√•kaldte ‘rige matematik-problemer’, der g√łr det muligt for elever at arbejde med matematik p√• flere forskellige forst√•elsesniveauer efter evne og behov.

Intellektuel sult

Sportsmetaforikken er central i beskrivelsen af de talentfulde b√łrn. Rent fagligt beskriver Kirsten Baltzer dem som b√łrn, der spurter og n√•r l√¶ngere end deres j√¶vnaldrende. Socialt giver de derimod op, s√¶tter sig ud p√• sidelinjen og observerer passivt deres klassekammerater. Eller de bliver urolige og forstyrrende.

Det er den manglende sociale tilpasning, der i f√łrste omgang registreres af b√łrnenes kontaktl√¶rere og for√¶ldre. Fra interviews med l√¶rerne ved Kirsten Baltzer, at de mener, at det sociale b√łr g√• forud for det faglige. “I en almindelig udviklingstankegang ville du ogs√• forvente, at b√łrnene f√łrst bliver gode til at vide, hvordan man geb√¶rder sig socialt i en undervisningssituation. N√•r det er p√• plads, bliver der mere rum for at koncentrere sig om det faglige. Men du kan ogs√• pr√łve at vende det p√• hovedet og t√¶nke, at det kunne v√¶re, at der var nogle b√łrn, for hvem det s√• anderledes ud. Meget tyder faktisk p√•, at n√•r b√łrnene f√łrst f√•r stillet deres intellektuelle sult, s√• bliver de ogs√• bedre til at g√łre, som l√¶rerne forventer det”. Sp√łrgsm√•let er dog, hvad der er √•rsag og f√łlge, men unders√łgelsen peger p√•, at n√•r l√¶reren forst√•r at udnytte elevens faglige potentiale p√• en m√•de, der b√•de er til barnets og klassens bedste, s√• sker der ogs√• noget socialt i klassen. “N√•r b√łrnene bliver udfordret rent fagligt, s√• begynder de at fungere bedre socialt og bliver accepteret af kammeraterne. S√• giver det lige pludselig mening for dem at v√¶re skoleelev. N√•r man f√•r nogle udfordringer, der er relevante, s√• ser man en anden mening med at g√• i skole, og s√• kan man ogs√• begynde at fungere som skoleelev p√• en m√•de, der er accepteret.”

Ber√łringsangst

En af projektets erfaringer er, at det kr√¶ver ganske f√• √¶ndringer i undervisningsforl√łbet, for at forholdene forbedres for de talentfulde b√łrn. Til geng√¶ld er det vigtigt, at l√¶rerne ikke t√łver med at s√¶tte tidligt ind. Men mange er nerv√łse for at undervise i omr√•der tidligere, end der st√•r p√• l√¶seplanen, fort√¶ller Kirsten Baltzer. Det er den ber√łringsangst, projektet skal v√¶re med til at nedbryde. I nogle tilf√¶lde har den rigtige l√łsning v√¶ret at lade eleven rykke en klasse op eller i kortere perioder at fungere som en slags hj√¶lpel√¶rer i det fag, han eller hun er s√¶rligt talentfuld i.

Hvis skolen skal give mere plads til de talentfulde b√łrn, kr√¶ver det st√łtte og forst√•else fra skoleledelsernes side. Skolelederen skal som n√łgleperson st√łtte op om l√¶rernes arbejde og st√• i spidsen for at udvikle et beredskab til b√•de at f√• identificeret elever med s√¶rlige foruds√¶tninger og til at s√¶tte ind med en r√¶kke konkrete undervisningstiltag. Derudover kr√¶ver det lokale ressourcepersoner, som l√¶rerne kan henvende sig til, ligesom kommunerne har det p√• l√¶se- og p√• adf√¶rds- og trivselsomr√•det. I Lyngby-Taarb√¶k Kommune er der oprettet et l√¶rernetv√¶rk, og der er samtaler i gang med Undervisningsministeriet om at udvide det til et nationalt netv√¶rk. Flere kommuner er begyndt at afholde kurser for de l√¶rere, der arbejder i feltet. Her holder l√¶rere fra Lyngby-Taarb√¶k opl√¶g om deres erfaringer.

Det kan virke m√¶rkeligt, at den rummelige folkeskole endnu ikke har givet plads til de kvikke elever. Is√¶r i en tid, hvor samfundet i stadigt h√łjere grad synes at v√¶rds√¶tte og dyrke talent ogs√• blandt b√łrn. Det er ikke tilf√¶ldigt, at TV Danmarks nyeste satsning er en landsd√¶kkende konkurrence for b√łrn i paratviden med navnet ‘Danmarks klogeste barn’.

Skal den inkluderende skole rumme s√¶rlige talenter, kr√¶ver det et brud med tendensen til kun at kigge p√• de svageste b√łrn og i stedet t√¶nke undervisning p√• flere niveauer. Helt konkret skal den eksisterende viden p√• omr√•det samles og g√łres lettilg√¶ngelig for de l√¶rere og ressourcepersoner, der √łnsker at dygtigg√łre sig inden for feltet. Kirsten Baltzer er optimistisk omkring fremtidens indsats og udbytte: “Jeg tror, at flere vil begynde at t√¶nke i, hvordan vi kan undervise de talentfulde b√łrn, s√• de blomstrer og bliver til gl√¶de b√•de for dem selv og deres klasser.”

Kirsten Baltzer
Lektor ved Institut for P√¶dagogisk Psykologi, DPU, hvor hun bl.a. arbejder med specialp√¶dagogik og udvikling af inkluderende skole- og daginstitutionskulturer. Hun er medforfatter af bogen ‘Undervisning af elever med s√¶rlige foruds√¶tninger’ Kroghs forlag 2002 og 2005.
Personlig hjemmeside: www.dpu.dk/om/baltzer