Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/cache.php on line 36 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/query.php on line 21 Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/web/web194388/rskribent.dk/wp-includes/theme.php on line 507 rskribent.dk | √ėje for ord

Upubliceret - tænkt bragt i månedsbladet Ud & Se

P√• bes√łg i Blixens univers

P√• Rungstedlund s√¶ttes Karen Blixens fort√¶llinger ind i en uvurderlig forst√•elsesramme. Ved at vandre gennem de private stuer f√•r man et indblik i forfatterens egne omgivelser - en forst√•else for et forfatterskab, der er kritisk over for et borgerligt og kristent milj√ł. Karen Blixen har selv i en af sine fort√¶llinger sat ord p√• et s√•dant indblik: “For mig ligger menneskets sk√¶bne i sammenspillet mellem dets v√¶sen og dets omgivelser.”

Fra Strandvejen kan man se et hvidkalket hus med to l√¶nger. I mange √•r har det tilh√łrt Karen Blixens sl√¶gt, og jeg forestiller mig, hvordan hun som jeg har g√•et huset i m√łde med √ėresund klukkende i baggrunden. Det pr√¶gtige hus har v√¶ret et fast holdepunkt gennem hele hendes liv, og selvom huset i dag er omdannet til museum, hviler fortidens sk√¶r stadig over Rungstedlund. Sm√•stenene i indk√łrslen giver lyde fra sig, idet jeg g√•r gennem tj√łrnebuen og videre over g√•rdspladsen for at kigge ind gennem vinduerne. Herinde st√•r tiden stille - stuerne st√•r pr√¶cis, som Karen Blixen har efterladt dem.

Det gamle hus drager mig til sig, som vil det fortælle sin historie - historien om Karen Blixen - historien om en forfatters skæbne.

Stuerne

I hj√łrnet, hvor de to l√¶nger m√łdes, er indgangen til de private stuer. Fra entreen kan man se ind i den gr√łnne stue, som Karen Blixen har haft brugt som g√¶stev√¶relse. Mange af m√łblerne i v√¶relset stammer fra hendes afrikanske farm, og i det bagerste hj√łrne st√•r den gamle grammofon med h√•ndsving, som jeg genkender fra Hollywood-produktionen “Out of Africa”. V√¶ggene er m√łrkegr√łnne og st√•r med deres k√łlighed i kontrast til det venlige lys fra et andet rum, som ogs√• st√łder op til entreen. I det andet rum er gardinerne trukket for, og lyset er gulligt og varmt. Fra alle sider er der √łjne, som kigger ned p√• mig. Jeg er omgivet af Karen Blixens egne billeder og genkender flere af ansigterne fra fort√¶llingerne. Lugten fra det gamle hus og lyden fra det dovent tikkende standur f√łrer mig til en svunden tid. Jeg s√¶ttes tilbage i Karen Blixens sted, i hendes tid, i hendes milj√ł.

Spisestuen er stort set indrettet, som den var, da Karen Blixens moder var frue p√• Rungstedlund. M√łblerne er massive, og stuen virker n√¶rmest bombastisk p√• trods af sin enkelthed. Egetr√¶skisterne og spisebordet af mahogni er med til at skabe en stemning af strenghed i stuen, og med forfatterskabet i baghovedet f√•r jeg en fornemmelse af, hvilke omgivelser Karen Blixen i sine fort√¶llinger har gjort op med. Rummet omkring mig emmer af borgerlige dyder og streng kristen moral.

P√• v√¶ggen h√¶nger portr√¶tter af Karen Blixens for√¶ldre, Wilhelm og Ingeborg Dinesen. De ser p√• mig med et fast blik, og jeg klemmer om den h√•nd, som langsomt har sneget sig ind i min. Det er Babettes h√•nd. Babette st√•r pludselig ved min side og ser arrig ud. Ingen skal h√¶mme hendes kreativitet eller sanser med et stift blik. En kunstner skal have lov til at realisere sig selv gennem kunsten og k√¶rligheden. Og da jeg lader blikket glide rundt i stuen, ser jeg to af de frygtl√łse aristokrater fra Karen Blixens fort√¶llinger, Aleksander og Alkmene. De st√•r lidt betuttede henne i det ene hj√łrne og kigger ned i jorden.

I flere af Karen Blixens fort√¶llinger kommer hovedpersonerne fra vidt forskellige milj√łer, og den ene af de to er ofte h√¶mmet af omgivelserne, hvilket g√łr, at personen har sv√¶rt ved at realisere sig selv. Karen Blixen kritiserer flere steder b√•de det ekstremt kristne milj√ł og det borgerlige milj√ł. Hun viser os gennem fort√¶llingerne, hvordan normerne i disse milj√łer h√¶mmer individets udfoldelse, p√•virker deres valg og dermed deres sk√¶bne. Og som jeg st√•r her i spisestuen, kan jeg med √©t se en r√łd tr√•d, som binder stuen og forfatterskabet sammen. Indtrykket her er uadskilleligt med kritikken i fort√¶llingerne.

Da jeg vender mig om for at se efter Babette, er hun forsvundet, og jeg forts√¶tter med en let rysten p√• hovedet ind i den n√¶ste stue, hvor Karen Blixen selv har sat sit pr√¶g, efter hun blev frue i huset. De k√¶mpem√¶ssige blomsterarrangementer, som n√¶sten har skulpturel karakter, sender en s√łdmefyldt duft ud i rummet, og tulipanernes kraftige farver skaber liv i stuen.

Indretningen er lettere i denne stue, og de forskellige siddegrupper i sarte gr√łnne farver skaber ro i rummet, hvor lystige flammer engang dansede i marmorkaminen. Her er mere plads - her er rummet frit og levende.

Karen Blixen, som var kritisk over for det h√¶mmende, ville ikke lade sin fantasi og kunst undertrykke af normer. I stuen findes spor af en opr√łrsk sj√¶l, som har v√¶ret forud for sin tid. Her kan man kaste sig frygtl√łs ud i livet uden at lade sig begr√¶nse af borgerlige eller kristne normer. Her forn√¶gtes det sanselige og nydelsen ikke - her hyldes det eventyrlige.

I de mange spejle p√• v√¶ggene m√łder jeg igen √łjne, som betragter mig, men denne gang er det mine egne. I stuen kan man betragte sig selv fra alle vinkler, og jeg forestiller mig, hvordan Karen Blixen har st√•et her og brugt sine evner til at betragte sig selv og sin omverden for at kunne fort√¶lle. De f√łrste linier fra “Vejene omkring Pisa” l√łber over mine l√¶ber: “Den gang jeg var Student i Ingolstadt, da lo mine Venner af mig, fordi jeg havde den Vane at betragte mig selv i alle de Spejle, som jeg kom forbi…”.

I den sidste stue, som vender ud mod √ėresund, st√•r en lille skrivepult ved vinduet. Her skrev Karen Blixen sine fort√¶llinger. Karen Blixen har navngivet stuen Ewalds stue, fordi hun godt kunne lide tanken om, at den romantiske digter Johannes Ewald, som hun vidste havde boet i et par √•r p√• Rungstedlund, da det var en kro, havde siddet i netop dette v√¶relse. Og ligesom i den gr√łnne stue finder man mange minder fra Afrika. Thomas Dinesen, Karen Blixens bror, har h√¶ngt sin samling af somali- og masaiv√•ben op her.

Den afrikanske fascination kan spores i hele huset. Både Denys Finch Hattons yndlingsstol fra farmen og den smukke kiste, som Karen Blixen fik fra sin somalitjener Farah, findes i stuerne. Karen Blixen var meget betaget af denne kultur. Hun har taget den til sig med stor respekt - i modsætning til det småborgerlige Danmark, som hun forlod i 1914.

Den gamle hestestald og h√łloftet

Fra stuerne g√•r jeg igen ud p√• g√•rdspladsen og s√¶tter hen imod museets hovedindgang, som er i den anden l√¶nge. Denne l√¶nge, som oprindelig har v√¶ret hestestald og h√łloft, er i forbindelse med √•bningen af museet i 1991 blevet istandsat og fungerer i dag som museumsbutik, cafe og dokumentarudstilling.

P√• f√łrstesalen udstilles billeder og v√¶rker fra forfatterens liv - b√•de i form af forstadier og tilrettede tekststykker fra den helt tidlige barndom og frem til den sidste fort√¶lling “Skygger p√• Gr√¶sset”.

Efter at have set dokumentarudstillingen g√•r jeg fra f√łrstesalen videre ind i et af de tilst√łdende v√¶relser. I det f√łrste v√¶relse finder jeg Karen Blixens v√¶rker i alle overs√¶ttelser og udgaver. “Den Afrikanske Farm” p√• finsk, “Syv Fantastiske Fort√¶llinger” p√• russisk, “Vinter-eventyr” p√• svensk og “Sk√¶bne Anekdoter” p√• norsk etc. Flere steder i forfatterskabet ser jeg, hvordan Karen Blixen elsker at opstille verden i mods√¶tninger. Hun dyrker paradokset som forskelle i milj√ł, kultur, opdragelse eller gudsopfattelse. Mods√¶tningen opstilles i fort√¶llingen ved hj√¶lp af personer, som er repr√¶sentanter for de forskellige livssyn, og det g√•r sj√¶ldent smertefrit for sig, n√•r mods√¶tningerne tordner sammen.

Med stuerne og forfatterskabet i baghovedet forestiller jeg mig, hvordan Karen Blixen selv har oplevet store mods√¶tninger. Hun s√• i Danmark borgerskabet over for aristokratiet, hun oplevede den afrikanske livsopfattelse over for den danske. Hendes omgivelser var i mange tilf√¶lde mods√¶tningsfyldte og i det “rum”, som opstod mellem disse forskelligheder, blev Karen Blixen inspireret.

I det andet tilst√łdende v√¶relse er Karen Blixens eget bibliotek. Ved at lade √łjnene vandre over de mange titler f√•r jeg et indtryk af et meget dannet menneske. Alle de store forfattere findes her (p√• originalsprog!). Dickens, Homer, H. C. Andersen og Shakespeare var bare nogle af dem, som Blixen selv var inspireret af, og som hun gang p√• gang refererer til i sit eget forfatterskab.

I “En digtersk√¶bne i billeder”, som ligger fremme p√• et bord i biblioteket, er der billeder fra dagligdagen p√• farmen. Billederne fort√¶ller mig, at Karen Blixens havde et nuanceret og moderne syn p√• de indf√łdte. Hun behandlede sine afrikanske medmennesker med stor respekt og var l√łsrevet fra den opfattelse, man generelt m√łdte i Britisk √ėstafrika. Karen Blixen var √•ben over for nye indtryk og m√łdte befolkningen uden skepsis.

Karen Blixen elskede de indf√łdtes opfattelse af magterne i universet. I Afrika s√• hun ikke en afstandstagen fra de m√łrke sider af livet. Afrikanerne er if√łlge Karen Blixen i kontakt med det oprindelige. For afrikanerne er Dj√¶vlen ikke kun et ondt, men ogs√• et lystigt v√¶sen. De dristige og sanselige sider af livet fortr√¶nges ikke.

Karen Blixen flyttede i 1914 til Afrika sammen med den svenske Bror Blixen, som hun √¶gtede kort tid efter ankomsten. Bror og Karen Blixen ejede i en √•rr√¶kke en kaffefarm sammen i Kenya, men √¶gteskabet holdt ikke, og i 1925 bad Bror Blixen om skilsmisse. Karen Blixen overtog herefter kaffefarmen, som flere gange var truet af konkurs. I lange tider levede Karen Blixen alene p√• farmen med sine tjenestefolk og havde h√•rde k√•r i en fremmed kultur. Perioderne blev dog afbrudt af Denys Finch Hattons bes√łg p√• farmen, og der er da ogs√• et par enkelte billeder af den h√łjt elskede ven fra tiden i Afrika i bogen. √ėkonomiske omst√¶ndigheder tvang Karen Blixen hjem til Danmark. Med tabet af farmen og Denys Finch Hatton, som kort tid forinden var styrtet ned med sit fly, vendte Karen Blixen i 1931 i stor sorg hjem til Rungstedlund. Som 46-√•rig begyndte hun sit forfatterskab ved skrivepulten i Ewalds stue for at tjene penge til dagen og vejen.

Haven

Fra f√łrstesalen bev√¶ger jeg mig ned af trapperne forbi den kageduftende cafe og museumsbutikken. I butikken er der et lille udvalg af b√łger af og om Karen Blixen, plakater og kenyansk kaffe.

Jeg g√•r gennem den gamle have, som efter Karen Blixens √łnske er udlagt som fuglereservat, og stiler mod hendes gravsted ved foden af Ewalds h√łj. I haven ligger en idyllisk, lille dam med en hvid bro, og b√¶nkene har f√•et navn efter Karen Blixens n√¶rmeste. “Claras b√¶nk” efter hendes sekret√¶r Clara Selborn og “Fruens b√¶nk” efter Ingeborg Dinesen.

Fra graven ser jeg tilbage i retning af huset. Jeg har f√•et et glimt af Karen Blixens tid og milj√ł - en uvurderlig forst√•elsesramme omkring forfatterskabet, som g√•r h√•nd i h√•nd med fort√¶llerens omgivelser og samtid. Karen Blixen har p√• Rungstedlund skabt sit eget lille univers - sin egen historie.

Adresse
Karen Blixen Museet, Rungstedlund
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst
Telefonnummer
45 57 10 57
Entre
40 kroner
√Öbningstider
Sommer: 10-17, alle ugens dage undtagen mandag.
Vinter: onsdag-fredag 13-18, l√łrdag-s√łndag 11-16, mandag-tirsdag lukket.
Transport
Kystbanen til Rungsted Kyst. Derefter en travetur på 20 minutter eller bus nummer 388.